Terapi og fertilitetsbehandling

De fleste har fokus på den fysiske del af behandlingen, men hvad med dine/jeres tanker og følelser? Kan de følge med? Og hvad med parforholdet – kan det holde til processen? Er det at få et barn det vigtigste i jeres forhold? Er alt andet gledet i baggrunden i jagten på at blive gravid? Hvor længe skal du/I blive ved? 

Gestaltterapien arbejder ud fra, at krop og psyke er forbundet.

Ved at få større klarhed og mere opmærksomhed på dit/jeres følelsesliv, tankemønstre og fysiske spændinger, får du/I mulighed for at opløse gamle overbevisninger. Dette vil påvirke dine tanker og følelser samt din krop positivt. 

Jeg samarbejder med Copenhagen Fertility Center (CFC), men det er ikke en betingelse, at du er i behandling hos dem.

Der er naturligvis tavshedspligt, og jeg ved kun det om jeres fertilitetsbehandling, som I ønsker at fortælle mig. 

Jeg er frivillig telefonrådgiver hos Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse , se mere på lfub.dk.

En session for par varer 1,5 time – en individuel session kan være 1 eller 1,5 time.